Lejerne fortæller… Livets balance v/Louise Hermansen

Vi har mødt Louise Hermansen, kvinden bag virksomheden Livets balance til en snak om, hvad det har betydet for hendes virksomhed at være flyttet til lokaler i Erhvervspark Assens.

Livets balance flyttede ind i Erhvervspark Assens den 1. september 2019 og har allerede en fast kreds af tilbagevendende kunder, der holder af at komme til behandlinger for enten at få løst op for et problem eller for at opleve generel velvære for både krop og sjæl.

Hvad var baggrunden for at vælge netop Erhvervspark Assens til din virksomheds hjemsted?
Jeg har haft min klinik hjemme ved mine forældre i et års tid, og jeg kunne mærke, at det var på tide at finde et rigtigt sted, hvis det skulle føles rigtigt. Derfor valgte jeg at placere min klinik i Erhvervspark Assens. Derudover manglede vi et kontor, hvorfra jeg kan lave regnskab for min mands virksomhed, FH Graveservice. Begge virksomheder er nu placeret i Erhvervspark Assens og deler kontor og klinik på en helt optimal måde.

Klinikken i Erhvervspark Assens.

Kan du beskrive fordelene ved at være en del af Erhvervspark Assens?
Som alternativ behandler kan man godt føle sig ensom, da man ikke rigtig har så mange kolleger. Men her i Erhvervspark Assens er der mange små virksomheder, så vi er ligesom blevet hinandens kolleger. Det er min mand og jeg utroligt glade for. Derudover er det super rart at være her, der er fine omgivelser, dejlige lokaler og gode faciliteter. I dagligdagen er det skønt altid at have nogen at snakke med, og der er altid hjælp at hente, hvis man har brug for det. 

Døjer din baby med kolik, maveproblemer, fordøjelsen, søvn eller måske noget andet? Zoneterapi kan hjælpe allerede efter første behandling.

Hvordan ser fremtiden ud – Hvad har du af spændende opgaver lige pt?
Jeg er i gang med en uddannelse, som er til forældre og babyer/børn. Den hedder Tryk og Glad. Jeg lærer at behandle børn med ondt i maven, uro, søvnproblemer og meget mere. Samtidig kan jeg undervise forældre/mødregrupper i at hjemmebehandle. 

Ligger der nogle større projekter i støbeskeen, som du gerne vil fortælle om?
Jeg er ved at lave et projekt sammen med to kollegaer. Vi ønsker, at danne en aften hvor kvinder samles. Hvad det helt præcist mere skal indeholde snakker vi stadig om. 

Spirulina maske bruges i Japansk Lifting. Spirulina er en form for blå-grøn alge, der vokser i både ferskvand og saltvand. Og så er det nok den mest næringsfyldte fødevare i verden. Spirulina besidder kraftige antioxidante og anti-inflammatoriske egenskaber, en masse mineraler og vitaminer som ens hud suger til sig.

Følg gerne Livets balance på Facebook.